Henrik HarmsenTandlæge & indehaver |
Henrik er klinikejer og udannet fra Københavns Tandlægehøjskole i 1986. Har deltaget og deltager i adskillige faglige kursusaktiviteter. Holder foredrag for andre tandlæger inden for områderne: kommunikation, bidfunktion og total rekonstruktion af tandsættet. Dertil kommer kurser i præperation og aftrykstagning.
Henrik Harmsen er den 4. tandlæge i Danmark med afsluttet Diplomuddannelse i Implantologi ved FGDP i London. Han er Regent i ICD scandinavien og Vice president i ICD (en forening med 7-8000 tandlæger på verdensplan, og står for at arrangere deres årsmøde i 2013 i København.
Mette KrusellTandlæge |
Mette er uddannet tandlæge på Århus Tandlægehøjskole i 2000. Mette har arbejdet på tandklinikken siden maj 2008 og udfører alle former for tandbehandling.
Mette deltager i omfattende efteruddannelse i ind-og udland og har gennemført kontinuerligt uddannelsesforløb på Pankey instituttet i USA. Ud over almindeligt tandlægearbejde har Mette stor erfaring med fremstilling af kroner med Cad/Cam teknik, bidfunktion og rekonstruktioner af slidte og ødelagte tandsæt.
Mette udfører tandretning med Invisalign, hvor der tilbydes en scanning, som viser en umiddelbar animation af tandretningen inden behandlingen igangsættes. Mette vægter tryghed i tandbehandlingen meget højt. Både under selve behandlingen men også det langsigtede behandlingsresultat for patienternes tandsundhed.
Jeppe StormTandlæge |
Jeppe er opvokset i Oreby ved Skælskør, og har været tandlæge i 6 år. De første 2 år i Korsør og siden i Slagelse, hvor han også bor med sin kone og 2 børn. Jeppe er specielt interesseret i rodbehandlinger, parodontose og bidfunktion, og sætter fagligheden meget højt, samtidig med at han gør meget ud af at tale dansk til sine patienter i stedet for “tand’sk” så det hele bliver forståeligt
Sanne LindbyReceptionist og klinikchef |
Sanne er uddannet klinikassistent i 1984. Sanne har arbejdet på tandklinikken siden maj 2009. Hun er i dag tandklinikkens receptionist i vores frontdesk. Sanne vil gøre sit bedste for at hjælpe dig på klinikken. Sanne har også lavet alt muligt andet end at beskæftige sig med tænder, men er nu efter mange år væk fra faget vendt tilbage med masser af energi udefra.
Carina W. JensenBehandlende klinikassistent |
Carina har været en del af vores tandklinik siden 2019, først som elev og nu som færdiguddannet klinikassistent siden 2022 efter et års barsel. Med en baggrund som SOSU-assistent bringer Carina en omsorgsfuld og professionel tilgang til sit arbejde. Hun deltager løbende i kurser for at holde sig opdateret og bidrager altid med et smil og en positiv energi til klinikken.
Maria Bay VahlBehandlende klinikassistent |
Maria er uddannet klinikassistent i januar 2006. Hun har arbejdet på tandklinikken siden december 2015. Maria assisterer ved kirurgi og alle former for behandlinger.
Phola JensenBehandlende klinikassistent |
Phola blev faktisk færdig-uddannet klinikassistent hos os i december 2020, men skulle lige ud og prøve livet udenfor klinikken med en tur på reguleringsklinikken i Næstved, men nu vender hun tilbage til os med fuld fart.
Phola er også uddannet i guldsmed forretning og har taget sin erfaring med god kundeservice med sig til klinikken, hvor du møder en smilende og meget dygtig klinikassistent.
Marie-Louise K. SøllingKlinikassistentelev |
Marie-Louise er klinikassistentelev og er tidligere uddannet frisør. Hun er nu i fuld gang med sin uddannelse som klinikassistent, som hun afslutter i 2025.
Vores styrke din fordel
På Vestsjællands Tandlægecenter er det vores mission altid at være med i front. Specielt inden for nyeste teknikker og behandlingsformer. Alt dette for at vi kan levere det bedste arbejde til dig. Vores styrke er også, at vi nu er så mange behandlere, at vi kan dele vores efteruddannelser op og gå i dybden indenfor hvert vores områder.
Vi tror på at information om behandlingen er noget af det væsentligste der findes, og det går igennem hele klinikken som en rød tråd. Vi mener også at efteruddannelse er nøglen til stadig udvikling. Kun ved til stadighed at stille spørgsmål ved det vi gør, kan vi have opmærksomheden rettet mod at blive bedre.
Diplom i Implantologi i London
Henrik har som den 4. tandlæge i Danmark afsluttet diplomet i Implantologi ved FGDP i London. "Jeg har syntes at det var nødvendigt at tage denne uddannelse, og få et papir på det, som jeg har gjort siden 1995. Dertil kommer, at der er flere og flere, som siger at de laver implantater, men som i min optik ikke har de nødvendige forudsætninger".
Implantater er nemlig ikke en selvstændig behandling. Det er altid en del af en behandling. Det er fundamentet for behandlingen. Derfor skal man starte med at planlægge slutresultatet, og så skabe fundamentet (implantaterne).
Rigtig mange steder starter man med fundamentet, og må så på bedste vis bygge tænder ovenpå, og det fører af og til frem til nogle uheldige resultater, som med den rette forståelse kunne være undgået.
Også på diplomområdet er der begyndt at gå lidt inflation i tingene. Det er der i midlertid ikke ved FGDP i London. For at være lidt mere præcis, så består uddannelsen af 16 fredage/lørdage i enten London, Frankfurt eller Tübingen. Der skrives 14 essays om forskellige emner indenfor implantologi, og der laves og dokumenteres 10 cases, som fremlægges til eksamen. Forløbet er 2-årigt og et godt gæt er at tidsforbruget er mellem 1400-1600 timer fordelt over de to år, hvilket svarer til et lille årsværk.
Pankey Seminar i København
Fredag den 29. og lørdag den 30. oktober 2010 deltog Tandlægerne Henrik Harmsen og Mette Krusell på et 2 dages Pankey Seminar i København. Seminaret handlede om "At restaurere/genskabe et tandsæt i en logisk rækkefølge med optimal æstetik og funktionel forudsigelighed".
Det var så inspirerende, at de begge to fluks meldte sig til det første i en række af kurser indenfor området og det første finder sted i januar 2011
Pankey seminar E1
I uge 2 i januar 2011 rejste Henrik og Mette på det første af en række seminarer i Key Biscayne i Miami, Florida.
Kurset handler om hvordan og hvorfor rigtig mange af os slider vores tænder ned og mister biddet, således at det bliver nødvendigt med det, der på tandlægesprog, hedder en rekonstruktion. Det vil sige en genopbygning af bid og tænder.
Pankey-instituttet beskæftiger sig ikke alene med den rent faglige side af tandlægefaget, men omfatter også det menneskelige aspekt. På en måde kan man sige at det drejer sig om en slags filosofi eller livsindstilling. En del af denne indstilling er at give tilbage, og derfor begynder klinikken i efteråret 2011 at tilbyde efteruddannelser til kollegerne i området indenfor behandlingsplanlægning, implantologi og rekonstruktion af biddet.
Henriks øvrige kursus-aktiviteter 2011
Foråret har budt på megen rejseaktivitet. Udover at være på Pankey i uge 2 var jeg i London i Marts for at få diplomet. Sidenhen var der 2 dages årskursus med den amerikanske tandlæge Frank Spears, efterfulgt af det kirurgiske2-dages kursus i Bonerings i Frankfurt. Det er en smart måde at opbygge knogle på, og samtidig sætte implantaterne. Forårets rejseaktiviteter blev afsluttet med ICD's årsmøde i Wien. Jeg er blevet valgt til at afholde årsmødet i København i juni 2013, og du kan læse mere om ICD(International College of Dentists) - klik her